Samsø på nettet
  Online lige nu: 11 - Besøgende i alt: 8623159 Dato: 23-08-2017  
Ferie på Samsø
Turforslag - rundt på Nordøen
Nordøen | Midtøen | Sydøen | 3 ture rundt om Nordby
Print#

Tranebjerg > Onsbjerg > Stauns > Heden > Mårup > Mårup Havn > Nordby > Langør >
Havvejen > Tranebjerg - Ialt ca. 44 km

TRANEBJERG
Hvis turen startes i Tranebjerg, skal man forbi kirken og nordpå mod Onsbjerg. Lige i udkanten af byen, på venstre hånd, ligger Tinghuset, som også er politistation.
Lidt udenfor byen, på højre side, ses Borghavegård, hvis navn refererer til det middelalderlige gårdkompleks, kongen havde på Samsø, og som lå nær Tranebjerg Kirke (se: Rundt på midtøen).
Længere fremme ligger Kongehøjen med et bronzerelief af Frederik VII, sat af samsinger 1866 som tak for junigrundloven fra 1849. Fra højen er der en herlig udsigt over øen.

SÆLVIGBUGTEN
Turen fortsættes gennem Onsbjerg til Sælvigbugten, en af øens bedste badestrande. Efter at have passeret vejen til Sælvig Havn ses på venstre hånd nogle lave bakker med meget smalle agre. Det er resterne af den måde, hvorpå man tidligere udstykkede jorden, så også husmændene kunne få del i den gode produktionsjord.
Kort efter ses et vejskilt, der viser til Østerby. Vejen hedder Bisgård Forte. En forte (på samsk kaldet furden) er den fællesvej, bønderne i gamle dage brugte, når de gennede dyrene ud på græsningsarealerne ved stranden.
Efter at være kommet ud af plantagerne ved sommerhusområdet, fortsætter vi ad den nordgående vej, Havvejen. Til højre i engene neden for stenalderskrænten ses nogle besynderlige jordvolde, stenrækker, som måske kan være voldanlæg, men som er af ukendt alder og oprindelse. Ved siden af denne fredede strækning ses nogle anselige bronzealderhøje på Bisgård Mark.
På venstre hånd har man nu Sælvig Bugt-stranden, der er meget børnevenlig på størstedelen af strækningen.
Kort efter vejen mod Toftebjerg ses på højre hånd nogle høje enkeltbakker kaldet Vorbjergene, der endnu har spor af fortidens intensive landbrug med hestetrukne redskaber.
Disse marker har man naturligvis måttet opgive at dyrke med traktorer. Bakkerne stod i Stenalderen som øer i et lavvandet hav.

STAUNS – STAUNS FJORD
Ved campingpladsen drejes til højre mod Stauns, og ved gadekæret i Stauns kan man dreje til venstre for at komme videre nordpå.
Men det kan anbefales at foretage flere afstikkere her: Til højre mod flyvepladsen på de inddæmmede arealer. Herfra kan man gå (ca. en kilometer) ud til dæmningen ved fjorden. Fra dette sted ses bl.a. den store Hjortholm, hvor et stort anlagt voldsted fra 1100-årene præger øen. Voldanlægget blev forladt uden at bygge en borg, efter truslen fra Hven og Marsk Stig faldt bort. NB! Der er ikke offentlig adgang til øen.
Det kan tillige anbefales at gå ned til fjorden ad kastanjealleen, der i sydenden af Stauns fører ned til en lille bådehavn ved fjorden.
Herfra er der stiforbindelse mod nord langs fjorden. I det lave vand har arkæologer fundet mængder af nedrammede pæle i rækker fra år 400 e. Kr. Træet var takstræ, og meningen med disse pælerækker kan man kun gisne om.
Lige udenfor Stauns ses den flotte udsigt over Stauns Fjord og holmene i og udenfor fjorden. De nærmeste holme hedder Sværm, Ægholm og Hjortholm.
Ved Kanhave mødes vejene, og vi er nu på øens smalleste sted. Her ses rester af et af vikingetidens mest imponerende “ingeniørarbejder:” Kanhavekanalen. Ved årringsprøver har man kunnet datere den til årene efter 726 e. Kr. Det vil sige, at den er bygget omkring det tidspunkt, da Dannevirkevolden mod Tyskland blev opført.
Kanalen er omkring 800 meter lang og gravet tværs gennem øen.

LANGØR – KYHOLM
Ved Kanhavekanalen er der mulighed for en spændende afstikker til Langør. På vejen passeres en stenstrøning af enestående format. Disse enge er yngleplads for vadefugle, andefugle og måger.
Fra bakken ved Langør Kirke, et kapel fra 1925, er der en glimrende ud sigt over fjorden, og man får nu indtryk af dette mærkelige landskab.
Øerne er “druknede” enkeltbakker – såkaldte koller – som er dannet i sidste del af istiden. Den største del af fjordens øer er lukket område, et naturhistorisk og arkæo-logisk reservat.
Lige før Langør passeres Samsø Naturskole, som man ikke bør undlade at besøge. Her fås information om natur, historie, vandreture m.v. Langør var indtil 1880 Samsøs vigtigste havn. Det er en naturhavn med fem meters vanddybde, og stedet omtales allerede i de islandske sagaer som en velegnet havn. Indtil for få år siden boede her endnu fiskere, der levede af at fange ål, rødspætter, rejer og hummer.
I flere perioder var der en livlig forbindelse til den lille ø Kyholm, der ses mod nord-nordøst bag odderne. Kyholm er i dag ubeboet, men tjente tidligere flere formål: som pesthus for Jylland under Den sorte Død 1709-11, som befæstet base under Englænderkrigene 1801-14 og endelig som karantæne-station under kolera-epidemien fra 1832-59.
To store skanser, en på Lilleør og en på spidsen af Besser Rev, bevogtede under krigen mod England indsejlingen til fjorden. Begge skanser ses tydeligt fra Langør.

HEDEN
Efter afstikkeren køres videre mod nord over den 1100 tdr. land store Nordby Hede, som ligger på strandvolde og hævet havbund. Heden er i dag plantet til med fyr, gran og birk – med lidt højskov i den nordlige ende, før Mårup by.
Dette er rester af den oprindelige tilplantning fra 1866 – samme år som Hedeselskabet stiftedes.

MÅRUP – MÅRUP HAVN
Mårup er en smuk landsby med adskillige gamle huse og gårde.
Mellem Mårup by og havet ligger Samsøs største sommerhusområde, Mårup Østerstrand, der er delt i to: Østerstrand Syd, hvorfra der er indkørsel i Mårup – og Østerstrand Nord, som man kommer til ad vejen lige overfor Nord-Samsø Efterskole syd for Nordby.
Uden for Mårup drejes til højre mod Nordby. Men forinden er den hyggelige Mårup Havn en afstikker værd, og både nord og syd for havnen findes områder med en pragtfuld natur, der er velegnet til vandreture og filosoferen i ro og mag.
Fra havnen er der mulighed for at tage på en dagtur til den spændende ø Tunø, hvor biler er bandlyst.

NORDBY
På vejen videre mod Nordby lægger man mærke til kirken, der i ensom majestæt knejser i højlandet. I vest og nordvest ses Nordby Bakker – et særpræget morænelandskab.
Kirkens ensomme beliggenhed kan forklares med, at der i tidligere tid lå to landsbyer her, nemlig Søby mellem Mårup og Nordby, og Glistrup i nærheden af kirken. Disse byer blev sandsynligvis ødelagt i 1300-tallet af lybækkerne.
Beboerne flyttede der-efter sammen i Nordby og anlagde denne som en dobbelt rundby med gadekær og forte (åben plads) i midten og et stort antal gyder, der nu har fået de gamle navne tilbage.
Byen er særdeles interessant i kraft af sine mange velbevarede, fredede huse, og det gav for nogle år siden Nordby titlen: Danmarks bedst bevarede landsby.
Udover den spændende atmosfære i byen er der mindst fire ting, der er værd at kigge nærmere på:

  1. Klokketårnet
    Da lyden af kirkeklokkerne i Nordby Kirke sjældent kan nå byen, ringes der morgen og aften, samt ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger, med klokken i det gule klokketårn, der ligger lige ved gadekæret. Kirken har netop besluttet at indstille ringningen fra klokketårnet, men et ringerlaug med over 30 frivillige er stiftet i 2012 til at overtage ansvaret for ringningen i byen.
  2. Majstangen
    Hvert år – søndag efter pinse prydes majstangen med flag, når de unge i Nordby rider Sommer i By. Oprindelsen til denne skik fortaber sig i historiens tåge. Og selv om den har ændret sig lidt i tidens løb, har indholdet været det samme i århundreder – måske helt tilbage til hedensk tid.
  3. Bybrøndene
    Der var oprindelig fem bybrønde, som i gammel tid opdelte byen i distrikter, roder. Fire af disse stensatte brønde er bevaret, og de er bemærkelsesværdige ved deres store, dybe og kedelagtige facon.
    En lang byvandring gennem de kringlede og krogede gyder må man ikke snyde sig selv for. Særlig ved gadekæret kan man endnu fornemme, hvorledes en dansk landsby så ud i tiden før udflytningen.
    Da bønderne flyttede ud var det nemlig kun udlængerne, der blev nedbrudt, mens stuehuset blev stående og solgt til beboelse. Mange af disse stuehuse eksisterer endnu rundt omkring i byen.
  4. Byhaven
    Er der behov for et lille afslappende pusterum midt i ferien, er Byhaven i Nordby et besøg værd. Her kan man nyde både duften og synet af det velkomponerede arrangement af frugttræer og roser.
    Haven er anlagt af frivillige fra Nordby Sogns Borgerforening, men haveplanen har hentet inspiration fra rejseskribenten Acton Friis (1871-1939). Efter sine besøg på Samsø skriver han om Nordby: “Byen virker som en eneste frugthave” – et citat fra bogen De danskes øer.
    På et lille skilt fra Nordby Sogns Borgerforening lyder denne opfordring til besøgende i Byhaven: “Nyd den – værn om den og kom igen”.
 

Turforslag nordøen

 

Tranebjerg Kirke
Tranebjerg Kirke

Sælvigbugten
Sælvigbugten

Kanhavekanalen
Kanhavekanalen


Kyholm

Langør Kirke
Langør Kirke

Mårup Havn
Mårup Havn

Nordby gadekær
Nordby gadekær


Klokketårnet

Sommer i by
Sommer i by

Annonce:
Klik venligst