25. november 2019, 09.56

Biblioteksnyt

Jens Øster Mortensen

I den prisvindende "Opfindelsen af naturen" fortæller Andrea Wulf den eventyrlige beretning om Alexander von Humboldt og hans afgørende betydning for naturvidenskaben.

Den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt (1769-1859) står i dag som en af naturvidenskabens fædre. Hans bidrag til videnskaben er helt afgørende for, hvordan vi i Vesten forstår og opfatter naturen som en sammenhængende organisme. I denne bog fortæller Andrea Wulff om Alexander Humboldts liv med eventyrlige opdagelsesekspeditioner til Sydamerikas højeste bjerge og vildeste floder samt rejser helt ind i Sibiriens inderste kulde.

"Opfindelsen af naturen" er en underholdende og imponerende beretning om Alexander von Humboldts liv og forandrende syn på naturens væsen og sammenhæng.